RideUdstyr

Hvad skal jeg have på af tøj og udstyr

I starten kan du sagtens nøjes med at ride i et par gummistøvler med hæl og et par jogging-bukser. Bukserne må helst ikke have indvendige sømme, da de kan irritere dine lår. Dit fodtøj skal være uden snørrebånd, da de kan sidde fast i stigbøjlen. Ridehjelm låner du af rideskolen.

Det er sjovt at gå til ridning. Du vil hurtigt opdage, at du får mange kammerater og ridevenner i alle aldre, og at rideklubben bliver midtpunktet for dig i fritiden. Vi glæder os til at se dig!

Huskeliste for  ryttere

Vend dig til at følge de gode råd herunder:

  • Rider du med ridehjelm og spændt hagerem?
  • Undgår du at være bag hesten, så den ikke kan sparke dig?
  • Trækker du altid hesten højre rundt, så den ikke kan træde på dig?
  • Bruger du egnet fodtøj til hest og i stalden?
  • Har du trense på hesten, når du trækker med den udendørs?
  • Har du træktov i grimen, når du trækker med hesten indendørs?
  • Ved du at det kan være farligt at fastgøre sig til hesten (fx. at vikle træktovet rundt om hånden, hvis hesten sætter i trav)?
  • Holder du god afstand til andre, når du trækker med hesten eller rider på den?
  • Slipper du hesten, hvis du falder af?
  • Vedligeholder og tjekker du sadel- og hovedtøj?
  • Mange heste bliver sure, når du spænder gjorden. Pas på den ikke bider eller sparker dig.
  • Stik ikke fingre eller dit hoved hen til hestens mund. Den kan bide dig.
  • Lad hesten være i fred, når den æder. Den er bange for, at du tager foderet fra den.
  • Rid ikke ud alene. Så er der ingen til at hente hjælp.

 

Rideudstyr


I forbindelse med din ridning og pleje af hesten, vil du komme i kontakt med forskelligt udstyr. Herunder kan du se de forskellige navne på det meste rideudstyr. I hverdagen vil du kun skulle anvende få udvalgte dele af udstyret, og som medlem kan du gratis låne det.


Sadler
Er bygget op omkring en bom, der er lavet af træ eller glasfiber. Bommen har svaj (fordybning), hvor det dybeste punkt er midt i (8 cm). Tidligere fremstillede man altid sadler i læder, men fremstilles i dag også i kunststofmaterialer og består af flg. (se illustration)

Sadeltyper:
Dressursadel
Beregnet til skoleridning. Rides med lange stigremme. Flade knæpuder (ingen polstring ved knæene).
Springsadel
Rides med korte stigremme, derfor meget fremstående knæpuder, som giver en god støtte for knæene, specielt ved springets afslutning.
Kombinationssadel eller all-round
En type mellem dressur- og springsadel. Sadelklapperne noget afrundet fremefter.
Galopsadel
Spec. sadel til galopløb.
Ponysadel
De billigste er sadelpuder uden bom. Fås også opbygget som store sadler.
Westernsadel
Findes i mange udformninger. Er i regelen en dyb sadel med en slags håndtag ved forsvidsel.

Sadelstørrelser:
16" (tommer) - børnesadel
17" (tommer) - damesadel
18" (tommer) - herresadel
På en god sadel står gjordremmene i forbindelse med hinanden fra side til side. Der er 3 remme på hver side af sadlen, mens gjorden kun har 2 spænder. Dels sikkerhed og dels mulighed for at spænde efter hestens facon. Desuden vil der være en sikkerhedsanordning til stigremmene, så disse glider ud, hvis rytteren falder af, men sidder fast med foden i stigbøjlen.

Stigbøjler
Fremstilles i 2 hovedtyper. Den alm. stigbøjle og sikkerhedsbøjlen. Denne sidste har en gummistrop på ydersiden, der udløses, hvis rytteren falder af. Materialet vil være rustfrit stål eller forniklet støbegods. Flere størrelser.

Ridestøvler
Mange kvaliteter i læder, kunstlæder og gummi.
Den bedste og dyreste støvle er lavet af læder, og kan tilpasses benet individuelt.
Kunstlæderstøvler er lavet enten på PU-basis eller på PVC-basis. Har en tilbøjelighed til at knække over vristen.
Gummistøvler med hæl kan bruges i starten, og er et økonomisk alternativ  for børn, der jo vokser fra støvlerne.

Sporer
Først når man er noget trænet, opstår behovet for sporer. De findes i plastikmateriale, forniklede og i rustfrit stål.
Til springning anvendes en korthalset med spids. Til dressur enten en langhalset eller en hjulspore.

Hjelme
Man bør altid ride med hjelm. Den er det vigtigste, da den skal beskytte dit hoved, hvis du falder af hesten. Det bedste er en sikkerhedshjelm. Se efter eller spørg om den hjelm du køber er EN 1384 godkendt eller CE standard. Det er garanti for, at den er afprøvet og beskytter dit hoved bedst muligt. Det er en hjelm, som har 3-punkts ophæng, blød skygge, tindingbeskytter og nakkepolstring, ligesom der er mulighed for individuel tilpasning.


Piske
Til spring en ret kort pisk, max. 75 cm af glasfiber beviklet med f.eks. læder.
Til dressur en noget længere, blødere med snert.
Til longering en lang pisk med lang snert.
Desuden findes kørepisk, galop- og travpisk.

Indspændingstøjle
Med gummiringe bruges til longering.

Grimer
Findes i læder og nylon i mange farver og kvaliteter. Bruges til at fastspænde hesten i, hvis den f.eks. står i spiltov. Anvendes også, når hesten skal hentes ind fra fold.

Kapsun er en slags forstærket grime med ringe på oversiden af næseryggen. Med en karabinhage kan man her fastgøre longen.

En longe er et fladt vævet nylontov, hvor den ene ende fastgøres til hovedtøjet, mens rytteren har den anden ende i hånden. Rytteren kan nu stå på jorden og have hesten til at løbe i en cirkel uden om sig.


Diverse
Afstrygningsjern - strigle
Kardæsk (blød børste)
Alm. stiv børste
Svedskraber
Mankam
Hovrenser
Svamp
Hovfedt
Ridelygte
Reflekser
Gamacher
Bandager

Hovedtøj


En trense er det hovedtøj, hesten bærer under normal ridning. Trensen består af nakkestykke, kæberem, pandebånd, 2 kindstykker, næsebånd, bid og tøjler.
Trenser findes i flg. størrelser: stor (full), mellem (cob) og lille (pony).

Næsebånd
Hannoveransk, underlagstrense eller ungarsk
er alle tre betegnelser for den type næsebånd, der spændes under biddet.

Krydsnæsebånd
spændes over og under biddet og danner et kryds på hestens næseryg. Karakteriseres ved en rund læderskive på næseryggen.

Løst engelsk
sidder over biddet.

Kandarhovedtøj
er beregnet til to bid, et bridonbid og et stangbid. Her bruges også 2 tøjler. Til skoleridning (dressur).

Fortøj
Læderremme der tjener til at forhindre sadlen i at glide bagud. Fastgøres til de to små ringe forrest på sadlen, ned mellem hestens forben til gjorden.

Martingale
Minder om fortøj, men tjener til at forhindre hesten i at slå med hovedet. I en rem rundt om hestens hals er to remme forsynet med hver en ring, hvorigennem tøjlen går. Fra gjorden mellem forbenene til halsremmen går en rem, der holder halsremmen fast.

Bid


Et bid er den del af hovedtøjet som hesten har inde munden. Herunder ser du forskellige typer af bid.

Trensebid (A)
Et delt bid med 2 ringe, der kan »køre« rundt. Findes i mange tykkelser, men jo tyndere, des hårdere for hesten. Findes som hule eller massive i materialerne agatan, stål, forniklede og fortinnede. Størrelserne er: 10-12 cm (pony). 12,5 cm, 13,5 cm, 14,5 cm og 15,5 cm. Et bid passer, når der måles fra mundvig til mundvig + 1 cm.

Muffebid (B)
Ligner et trensebid, men ringene sidder fast, og kan ikke drejes rundt.

Bridonbid
også dette ligner trensebiddet, men er lidt fladere eller ovalt ud mod ringene. Bruges kun sammen med stangbid.

Stangbid
Er ikke delt på midten. På siderne findes et øje til fastspænding af kindstykkerne og et øje til fastspænding på tøjlerne. I det øverste øje også en krog til fastspænding af skumkæden.

Gummibid (C)
Udelt bid af gummi til heste med øm mund.

Pelhamstang (D)
Minder om stangbid, men er delt på midten. Rides med 2 tøjler.

Springkandar (Thidemann bid)
Udelt og rides med kun en tøjle. Hårdt for hesten.
Gummiskiver til at trække ind over ringene skåner hestens mundvige.

Træning

10 gode råd om hesten i brug

  • Sørg for, at både du og hesten får en god oplevelse
  • Husk, at formålet med træning af hesten er at opbygge hestens muskulatur, så den ubesværet kan bære dig.
  • Start ikke træningen af hesten, før den både fysisk og psykisk er klar til det. 
  • Forcer ikke træningen, men afpas den efter hestens formåen, således at træningen bliver en god oplevelse for hesten.
  • Læg en plan for din ridning, og rid varieret, så det ikke bliver for trivielt for hesten. - Lyt til hestens signaler.
  • Hav god tid, og koncentrer dig om hesten både før, under og efter ridningen. - Slut altid træningen med øvelser, som hesten er god til, så du kan slutte med at rose hesten.
  • Væn din hest til at gå i trailer uden brug af vold og gerne så tidligt i hestens liv som muligt.
  • Tag kun til stævner, hvis din hest både fysisk og mentalt er klar til det.

Hestens naturlige gangarter og øvelser

Når du betragter føl og ungheste på marken, kan du se, at de både kan udføre changementer, piaffer, udføre passage og piruetter. Det er ikke noget, de har lært, men det er noget, der ligger i deres naturlige bevægemønster. Fra naturens side er formålet med disse "øvelser" at smidiggøre hesten og holde den adræt og sund. Det største problem for hesten opstår, når vi sætter os op på ryggen af den. Nu skal hesten nemlig ikke kun være i balance og bære sig selv. Den skal pludselig også bære os, og samtidig kompensere for den ubalance, vi som ryttere meget let kan bibringe hesten ved at sidde uroligt eller skævt på den.

Øvelserne er til for hesten skyld

Det helt grundlæggende formål med al ridning skal være at opbygge hestens muskulatur. Hesten skal gøres smidig, stærk og i stand til at bære rytteren uden at blive overanstrengt og få skader. At du som rytter så efterfølgende, f.eks. i konkurrence eller i opvisningssammenhæng, kan fremvise hestens færdigheder, er en sidegevinst.

Samspil mellem hest og rytter

Du skal kunne "tale" med hesten, for at du kan bruge den og få den fulde glæde af den. Det vil sige, at du skal forstå de signaler, hesten udsender, og den skal forstå dine signaler. Denne kommunikation uden ord mellem menneske og dyr er altafgørende for, at hesten befinder sig godt, når du bruger den. At kunne forstå hesten og kunne lære hesten, hvad du ønsker af den, kræver viden, øvelse og frem for alt tålmodighed og kærlighed til dyret. At kunne forstå dig og udføre de ting, du beder om, er noget, hesten skal lære. Heldigvis er hesten født med en veludviklet evne til at lære, og det kan du udnytte, når du opdrager og træner hesten. For at hesten skal kunne forstå, hvad du vil have den til, er det vigtigt, at du giver tydelige og entydige signaler, samt at du er konsekvent, og at du belønner hesten, når den har gjort det, den blev bedt om. Det gælder både i forbindelse med den daglige håndtering af hesten og i forbindelse med træning og ridning.

Hvornår skal træningen af hesten begynde

Hestens uddannelse starter allerede som føl med en grundopdragelse, hvor føllet skal lære at blive håndteret og gradvis konfronteres med nye ting og situationer. Gradvis skal der kræves mere og mere af hesten. Hesten skal både fysisk og mentalt være klar til at blive sat i egentlig træning. Dette tidspunkt kan være meget forskelligt fra hest til hest. Det kan resultere i skader, hvis heste sættes i arbejde for tidligt.

Indlæring

Indlæring hos heste skal baseres på belønning. Ved tålmodig træning af hesten med korrekt anvendelse af belønning umiddelbart efter udførelse af en ønsket adfærd kan hesten lære at udføre de mange aktiviteter, du ønsker af den. Brug aldrig straf i forbindelse med hestens træning og indlæring. Du kan nemlig ikke lære hesten nye ting ved at straffe den. De ryttere, der forsøger at irettesætte og straffe hesten med pisken, opnår kun, at hesten bliver forvirret og utryg ved rytteren, fordi den ikke forstår, hvad den bliver straffet for. Hvis du har behov for at tilrettevise hesten, f.eks. hvis den vil bide eller sparke, kan det ofte klares med en hævet stemmeføring. Du kan også anvende de metoder, som heste bruger overfor hinanden. F.eks. "rusker" hoppen føllet ved at tage fat i halskammen, heste bider/napper hinanden på halsen, hvis de vil vise, hvem der bestemmer. For at efterligne det, kan du selv "ruske føllet" eller tage fat i en hudfold på hestens hals. Det er meget vigtigt, at du er konsekvent, hvis du vil tilrettevise hesten. Det nytter ikke, at den får lov til at gøre noget den ene dag, men ikke den anden dag. Hvis du tilretteviser hesten, skal det ske i det øjeblik, hesten gør noget forkert. Hvis tilrettevisningen kommer for sent, vil hesten slet ikke forstå, hvad det drejer sig om.

Hvordan skal træningen begynde

Når du træner den unge hest, er det vigtigt, at de enkelte træningslektioner ikke er for lange. Hesten skal være glad for arbejdet. Hvis du fornemmer, at den mister koncentrationen og lysten til at arbejde skal træningen slutte. Træningen skal tilpasses den enkelte hest. Kræv ikke for meget af hesten. Det er bedre at give hesten en masse små succeser, så du kan rose den og skabe et godt grundlag, hvorpå du kan bygge næste trin. Hvis en øvelse ikke vil lykkes, skal du undlade stadige mislykkede gentagelser. I stedet skal du lave en øvelse, som du ved, hesten kan, så du kan afslutte arbejdet med ros. Start med at arbejde med den unge hest fra jorden, således at den lærer at beherske de forskellige gangarter og øvelser uden at være belastet af rytteren. Det er vigtigt, at hesten kommer i balance og lærer at træde ind under sig med bagbenene, da det er der, hesten er stærkest. Det er også vigtigt, at hesten søger frem og ned med hovedet, således at ryggen kommer op og bliver styrket. Hestens bagben er udstyret med væsentlig større muskelkraft end forbenene. Samtidig betyder den måde, bagbenene er opbygget på, at der kan ske en affjedring, der afbøder enhver belastning, ligesom støddæmperen i en bil. Hesten skal derfor lære at bære på bagparten, således at de skader, som ofte opstår, når hesten belaster sine forben for meget, kan undgås. Når du som rytter sætter dig op på ryggen af hesten, er det vigtigt at huske, at din opgave er at belaste hesten så lidt som muligt. Den fornemste opgave for dig som rytter er at fremme hestens naturlige anlæg, således at hesten kan bevæge sig lige så smukt med dig på ryggen, som når den løber frit. Når træningen af hesten påbegyndes bør alle øvelser først indarbejdes i skridt og senere forsøges gennemført i trav og galop.

Plan i ridningen - variationer

Det er vigtigt, at du lægger en plan for din ridning hver dag. Hvad ønsker du at opnå i dag? Hesten er jo ikke blot et motionsredskab. Det handler om samspillet mellem dig og hesten. Når hesten har udført det, den er blevet bedt om, korrekt, skal den roses, og det vil være en god idé at stoppe træningen. Det er vigtigt altid at slutte med en øvelse, du ved, hesten kan, således at du kan belønne hesten, så den går fra træningsbanen med en god oplevelse. Det er også vigtigt at variere det daglige arbejde med hesten med f.eks. skovture, arbejde fra jorden og løsspringning, således hesten hele tiden får nye udfordringer og oplevelser.

Før, under og efter ridning

Når du skal ride, er det vigtigt, at du har god tid. Hesten skal ikke blot hives ud af stalden og ind på træningsbanen. Rid kun, når du er i humør til det og kan koncentrere dig om hesten. Ros hesten, og giv den pauser under ridningen. Bliv ikke ved med at terpe det samme igen og igen. Også efter ridningen skal du give dig tid til hesten. Hvis hesten er svedt efter arbejde, skal du om sommeren få hesten kølet af, f.eks. ved at overbruse den. På de kølige årstider skal du sørge for at få tørret hesten, så den ikke bliver kold.

Transport

Den mest almindelige måde at transportere heste på er i en godkendt hestetrailer. Derfor skal heste uden besvær og uden risiko for dyr og mennesker kunne læsses og køres i traileren. Det at være i en hestetrailer, ofte alene og opbundet i et snævert rum, er meget unaturligt for en hest. Derfor er det vigtigt, at hesten gradvis vænnes til denne situation. Væn din hest til at gå i trailer så tidligt i dens liv som muligt. Vær tålmodig, og beløn hesten, når den tager de første trin op på rampen. Det er vigtigt, at hesten føler sig tryg ved situationen og finder ud af, at traileren ikke er farlig. Vær konsekvent, og få hesten til at gøre det, du beder den om, men forlang ikke mere af hesten, end den er klar til. Hvis hesten bliver bange, så prøv igen en anden dag frem for at forsøge at tvinge hesten. Sørg altid for, at den trailer, du vil transportere din hest i, er i god stand. Sørg for, at traileren køres fornuftigt, undgå bratte opbremsninger og kør langsomt i svingene.

Stævner og udstillinger

Hvis du ønsker at tage til stævne med din hest, er det vigtigt, at den både fysisk og mentalt er klar til det. Transport til og fra stævner samt opstaldning i uvante omgivelser kan være belastende for hesten. Du skal derfor nøje overveje, hvor mange stævner hesten skal deltage i. Det skal jo gerne være en positiv oplevelse - også for hesten. Stil krav til de forhold, din hest tilbydes på stævner eller udstillinger. Der skal være tilstrækkelig plads i en boks, din hest får stillet til rådighed, og hesten skal have mulighed for at være i fred for andre heste og mennesker, hvis den ønsker det.

Lyt til hestens signaler

Under al træning er det vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på, hvordan din hest har det. Forlanger du for meget af den? Keder hesten sig? Er arbejdet for trivielt? Siger hesten fra, fordi det gør ondt? etc. Som rytter /hesteejer skal du kunne fornemme, om hesten har det godt. Hvis hesten pludselig opfører sig anderledes, end den plejer, er der altid en årsag hertil. Det er din pligt at finde ud af, om det er, fordi hesten er syg, om den har ondt f.eks. på grund af for hård træning, eller andre forhold gør sig gældende.

Sådan omgås du heste

10 gode råd om, hvordan du omgås heste

  • Beløn og ros hesten, når den har udført en opgave tilfredsstillende
  • Vær altid forberedt på, at hesten kan reagere voldsomt på uforudsete ting og situationer
  • Sørg altid for at kunne komme væk fra hesten
  • Sno aldrig træktov, tøjler eller longeline omkring hænder, arme, ben eller krop
  • Sørg for at opnå en lederposition i forhold til hesten
  • Kæmp ikke med hesten og brug ikke magt, men vær rolig, konsekvent, myndig og send klare signaler til hesten
  • Væn hesten til andre dyr samt fremmede ting og situationer
  • Vær opmærksom på, hvorledes heste reagerer på andre heste
  • Sørg for, at hesten dagligt kommer på fold sammen med andre heste og får mulighed for at bevæge sig og blive stimuleret
  • Lær føllet/hesten daglige rutiner såsom at løfte ben, få grime på, stå bundet, blive trukket med etc

Hesten er et flugtdyr

Hesten er et udpræget flugtdyr, hvis sikreste forsvar mod farer er at flygte. Denne reaktion er yderst hensigtsmæssig under naturlige forhold, hvor hesten på denne måde kan slippe væk fra et rovdyr. Flugtadfærden er nedarvet gennem tusinder af år og har ikke ændret sig væsentligt i den relativt korte tid, hestene har været i menneskenes tjeneste. Det betyder, at ridning og omgang med heste kan være risikabel. Sker der noget, som hesten betragter som farligt, kan den reagere voldsomt. Den kan springe til siden eller løbe af sted i fuld fart. Når du omgås heste, skal du derfor altid tage højde for, at hesten pludselig kan reagere på noget uforudset.

Du skal kunne komme væk fra hesten

Når du står på jorden ved siden af en hest, er det vigtigt, at du har så meget plads omkring dig, at du er i stand til at springe til siden. Du skal aldrig ligge på knæ eller sidde ned lige ved siden af hesten. Hvis du er tvunget til at være i et snævert rum sammen med hesten, f.eks. hvis hesten skal på i en trailer, er det vigtigt, at du har en "flugtvej" åben bag dig. Du skal aldrig være "bundet" til hesten, men altid være i stand til at smide træktov eller tøjle og blive fri af hesten. Så du må aldrig vikle træktov, tøjler eller longeline omkring hænder, arme, ben eller krop. Træk aldrig en hest kun i grimen, men brug altid træktov. Tag altid tøjlen over hesten hoved, når du trækker hesten med hovedtøj på. Det giver dig en mulighed for at komme lidt på afstand uden at måtte slippe hesten, hvis den pludselig springer til siden.

Vær opmærksom og forudseende når du rider

Når du rider, skal du altid være forberedt på, at hesten kan blive forskrækket og springe fremad eller til siden, at den kan stejle, dreje omkring eller styrte af sted. Som rytter skal du forsøge at forudse situationer, der kan skræmme hesten. Hav altid fat i tøjlen. Sid af hvis du skal have jakke/trøje af. Tal ikke i mobiltelefon, mens du rider.

Hesten kan lære at acceptere "farlige ting"

Selvom hesten reagerer ifølge sin natur, er det muligt at ændre på dens tendens til at reagere. Du kan ikke lave om på dens nedarvede trang til at flygte, når den skræmmes. Men det er muligt at ændre på hestens opfattelse af, hvad der er farligt, hvis du griber det rigtigt an. Desværre begår nogle ryttere den store fejl, at de afstraffer hesten, når den bliver bange. Det kan meget let blive en ond cirkel, således at hesten til sidst reagerer voldsommere og voldsommere, hvis den bliver skræmt, fordi den nu også er bange for den efterfølgende afstraffelse. Hesten kan gennem træning lære ikke at være bange for f.eks. lastbiler, gøende hunde, der kommer løbende eller andre "skræmmende" situationer. Men det kræver tålmodighed, og den person, der træner hesten, skal udstråle ro og over for hesten signalere, at der ikke er noget at være bange for.

Du skal ikke kæmpe med hesten

Desværre er der nogle personer, der forsøger at opnå en lederposition i forhold til hesten ved kamp og magtanvendelse. Det vil næsten altid resultere i, at hesten bliver bange, og det er et meget uholdbart fundament for et konstruktivt samarbejde mellem hest og rytter. Pludselig kan heste gøre oprør, idet den reelt aldrig har respekteret mennesket som leder. Hesten får nemlig kun respekt for en leder, den kan stole på og have tillid til.

Hesten er et flokdyr

Hesten er et flokdyr, og det har stor betydning for, hvordan du skal omgås den. Hestens flokadfærd er i høj grad med til at sikre dens overlevelse i naturen. I en hesteflok ude i naturen spiller adfærden fra de øvrige gruppemedlemmer en stor rolle for den enkelte hest. Hvis en hest pludselig flygter, vil de øvrige heste ofte følge med. Specielt førerhoppens adfærd - eller adfærden fra de ældre og mere erfarne heste i gruppen - præger de unge hestes adfærd.

Hesten følger andre heste

Når du rider i en gruppe, er det vigtigt at være klar over denne følgeegenskab hos hesten. Men samtidig betyder denne egenskab, at nærværelse af en ældre erfaren hest, som forholder sig roligt, kan berolige en ung og uerfaren hest, der er blevet bange. Netop denne udstråling af ro fra den erfarne hest kan du udnytte, når du træner en ung hest til at vænne sig til skræmmende situationer. F.eks. er det muligt at træne en ung hest til at gå gennem vand, springe over grøfter eller gå op i en trailer simpelthen ved at lade den følge efter en erfaren hest.

Mennesket som flokleder

Hestens behov

Det er dit ansvar at sikre, at hesten får dækket sine grundlæggende behov. Heste er sociale dyr og har et stort behov for kontakt med andre heste, og de har det bedst, når de er sammen med andre heste. Det er naturligt for heste hver dag at bevæge sig over store afstande og bruge en stor del af døgnet til fødeindtagelse. Sådan lever heste i naturen, og det bør der tages hensyn til, når hesten holdes som husdyr. Ædeadfærden er, også for de heste vi holder som husdyr, en vigtig del af døgnets rytme, som hesten gerne vil bruge meget tid på. Hos heste, de ikke går på græs, kan behovet for at æde mange timer i døgnet kun dækkes, når de har et godt stråfoder til rådighed hele tiden.

Fra vildhest til ridehest

Den moderne ridehests liv er meget forskelligt fra vildhestens. I de fleste tilfælde fodres hesten med kraftfoder to til tre gange dagligt. Ofte får den kraftfoder med en høj næringsværdi (f.eks. havre, græspiller), hvilket betyder, at foderets volumen er begrænset. Endvidere får mange heste en alt for ringe mængde stråfoder. I stedet for at tilbringe op til 16 timer i døgnet med at optage føde ædes den daglige ration i løbet af få timer. Bevægelse optager også væsentlig mindre tid end i naturen. For mange rideheste udgør den mindre end en time i døgnet. Resten af tiden står hestene inaktive i deres boks.

Heste skal på fold Hesten skal dagligt på fold sammen med andre heste og have mulighed for at bevæge sig og blive stimuleret. Hvis heste står inaktivt i stalden det meste af tiden, vil de tit "eksplodere", når de endelig kommer ud. Jo mindre stimulation hesten får i stalden, f.eks. fordi den ikke har kontakt med naboheste, desto større risiko er der for, at den reagerer overdrevent på stimuli, når den kommer ud. Også af hensyn til sikkerhed skal hesten lære at have et normalt forhold til andre heste. Desværre er der alt for mange hesteejere, der insisterer på, at deres hest skal gå alene på fold. Heste der ikke har lært eller ikke er vant til at omgås andre heste, vil have svært ved at kunne indgå i en flok. Ofte vil der opstå farlige situationer både for den hest, der ikke kan "sproget", samt for de øvrige heste i flokken, som kan have svært ved at læse den nyankomnes signaler.

Heste skal fodres rigtigt

Hvis hestens adfærdsbehov ikke tilgodeses, kan den blive vanskeligere at ride om omgås. Hvis hesten f.eks. får meget ekstra energi fra kraftfoder og ikke ret meget hø og halm, er der større sandsynlighed for, at den viser legeadfærd, dvs. at den bukker, stejler eller løber løbsk, når den rides. Derfor skal der være en fornuftig balance mellem mængden af kraftfoder og mængden af grovfoder, som hesten tildeles. Dette vil både øge hestens fysiske og psykiske sundhed, og en hest, der føler sig i harmoni med sine omgivelser, er nemmere at omgås og arbejde med. Den er roligere i sine reaktioner og alligevel mere opmærksom på rytterens instruktioner. Fodringen skal derfor tilpasses mest muligt til kontinuerlig fødeoptagelse. Mange fodringer dagligt og meget grovfoder/stråfoder. Lad derfor være med at opstalde heste udelukkende på spåner, medmindre det er absolut nødvendigt. Heste bliver ikke tykke og uatletiske af halm og stråfoder, og kan derfor, normalt uden problemer, opstaldes på halmstrøelse.

Heste skal på fold

Hesten skal dagligt på fold sammen med andre heste og have mulighed for at bevæge sig og blive stimuleret. Hvis heste står inaktivt i stalden det meste af tiden, vil de tit "eksplodere", når de endelig kommer ud. Jo mindre stimulation hesten får i stalden, f.eks. fordi den ikke har kontakt med naboheste, desto større risiko er der for, at den reagerer overdrevent på stimuli, når den kommer ud. Også af hensyn til sikkerhed skal hesten lære at have et normalt forhold til andre heste. Desværre er der alt for mange hesteejere, der insisterer på, at deres hest skal gå alene på fold. Heste der ikke har lært eller ikke er vant til at omgås andre heste, vil have svært ved at kunne indgå i en flok. Ofte vil der opstå farlige situationer både for den hest, der ikke kan "sproget", samt for de øvrige heste i flokken, som kan have svært ved at læse den nyankomnes signaler.

Hvad er vigtigt at lære hesten

Kontakt med hoppe og andre føl

Det er vigtigt, at hesten allerede som føl lærer at være sammen med andre heste, således at den lærer "rigtigt hestesprog". Et føl skal naturligvis have kontakt med sin mor for at kunne binde sig til hende, men det skal også have kontakt med andre føl for at lære at omgås andre heste på en normal måde. Gennem leg og gennem hudplejeadfærd (dvs. det at to heste står og gnubber hinanden) lærer føllet den normale sociale kommunikation, der finder sted mellem heste. Men også de negative aspekter af social kommunikation skal læres, dvs. det at blive sparket, bidt og truet af, samt hvordan disse situationer kan undgås. Det positive samvær er vigtigt for sammenholdet i flokken samt for udvikling af venskaber, og den aggressive adfærd mellem føl, der afprøver grænser, er nødvendig ikke blot for at etablere en social rangorden i flokken, men også for hele unghestens udvikling.

Kontakt med ældre heste

Føl og ungheste kan have glæde af også at være sammen med lidt ældre heste, så de lærer at respektere disse.

Kontakt med mennesker - grundopdragelse

Det er altafgørende for vores omgang med heste, at de gøres fortrolige med mennesker, og du kan ikke starte for tidligt i føllets liv. Naturligvis skal du være opmærksom på, at nogle hopper lige efter folingen kan være meget beskyttende over for deres føl og derfor aggressive over for mennesker. Føllet skal vænnes til forskellige former for stimulation samt situationer, som det kommer til at møde senere i livet. Det skal vænnes til at blive berørt over hele kroppen, til at få grime på, stå bundet på staldgangen, få kikket på tænder, blive striglet, få løftet ben og få banket på hovene samt få vasket ben. Føllet skal også lære at blive trukket med, at stå stille, når det bliver bedt om det, og lære at det ikke må bide og sparke mennesker.

Andre dyr, fremmede ting og situationer

Føllet skal konfronteres med andre dyr og fremmede ting. Det gælder f.eks. hunde, katte, kvæg, får osv. samt de mange forskellige redskaber (såsom biler, traktorer, klippemaskiner og lign.), som er en del af hestens miljø. Jo flere genstande, redskaber og situationer den unge hest udsættes for, jo større er chancen for, at den lærer at forholde sig rolig, når den fremover møder noget nyt og ukendt.

Sådan skal indlæringen foregå

Indlæringen skal altid ske på hestens præmisser. Det skal være en positiv oplevelse for hesten at lære noget nyt. Det må aldrig blive til en kamp. Hesten skal belønnes, når den gør noget rigtigt, og træningen af hesten skal foregå i en rolig og tryg atmosfære. Når du arbejder med hesten, skal du være rolig, have langsomme bevægelser, rolig stemmeføring og ikke mindst være tålmodig. Det kan trætte hesten meget at skulle lære noget nyt samt at blive konfronteret med mange nye indtryk. Træningen af specielt den unge hest skal ikke være for langvarig. Stop i tide, når hesten har udført en opgave tilfredsstillende. Det er vigtigt at afslutte træningen med noget, som hesten er god til og dermed kan roses og belønnes for.

Valg af træner

Det er en svær opgave at træne en hest, og hvis du ikke selv har den store erfaring, bør du få hjælp af en træner eller berider. Det koster naturligvis penge at få undervisning eller at få din hest redet. Men det kan betale sig på længere sigt, at du og hesten får en god start. Når du vælger træner/berider, skal du være kritisk. Se, hvordan han/hun behandler og rider andre heste, og vurdér, om du ønsker, at din hest skal behandles og rides på den måde. Vælg aldrig en person, der mister besindelsen og straffer hesten, men én, som er rolig og dyrevenlig. Vælg en træner/berider, der er realistisk om både din og hestens formåen, og som tilrettelægger træningen derefter.