Ryttermærke 3 og 4

Så starter ryttermærke 3 op med undervisning onsdag klokken 17 i rytterstuen, Kirkevej 20, 3630 Jægerspris. Vi forventer at slutte 19.30 :)

 

Ryttermærke 3 og 4 afholdes som lynkursus.

Ryttermærke 3 afholdes d. 26.april og ryttermærke 4 prøven afholdes d. 16. maj.

Pris 300 kr. pr. mærke for medlemmer af HHR og pris for ikke medlemmer 400 kr. pr. mærke.

Tilmelding efter først til mølle, dog har HHR medlemmer fortrinsret.

Tilmelding skal sendes til hornsherred@live.dk med følgende oplysninger.

Fulde navn:

Adresse:

Tlf:

Fødselsdato:

E mail:

Indbetaling overføres til HHR´s konto efter modtagelse af bekræftelse på du er optaget,

 reg. Nr. 1342, konto nr. 0425605271

Info du skal læse

Bandager
  Lange elastiske stofstrimler, der vikles om hestens ben, ofte med et
  underlag af filt eller et lignende materiale. Bandagerne yder en vis
  stabiliserende virkning på de sener der ligger i piben. Da bandager
kræver en vis øvelse at lægge på (lægges de for stramt, kan de hindre
  blodcirkulationen - lagt for løst risikerer man at de falder ned / af, og
  hesten snubler i dem), og mange ryttere vil derfor få mere ud af at
  benytte gamacher i stedet for bandager.

  Pelham
  Et bid der kombinerer det almindelige trensebid og stangbidets virkning.
  Bidet rides med to tøjler, og består af et trensebid forsynet med
  sidebjælker og kindkæde. Pelham bidet er hårdere end et almindeligt bid.

  Deltatøjle
  Rundsyet rem, som sættes imellem de to ringe på pelhambiddet.


  Eksteriør
  Hestens ydre fremtoning, måden den er sammensat på.

   Ekvipage
  Betegnelsen for hest og rytter under ét.
  Kan også være hest(e), kusk, passagerer og vogn under et.

  Forfangenhed
  En smertefuld sygdom / betændelsestilstand, der især går ud over hestens
  hove og ben. Sygdommen fremkommer som oftest, i foråret, når hestene
  sættes på græs. Desuden kan forkert/for hurtig overgang til nyt kraftigt
  foder, kan give forfangenhed. Det er en sygdom, som der stadig forskes
  meget i.

   Forhindringstype
  I springning skelner man mellem flere forskellige forhindringstyper, bla.
  Stationata, hæk (hurdle), triplebarre, mur, okser, vandgrav, aachnergrav,
  låge / led, skrænt og træstamme. Derudover skelnes mellem løse
  forhindringer (forhindringer der kan rives ned, hvis hesten skulle ramme
  dem) og faste / tømrede forhindringer.

  Forpart
  Den del af hesten som er foran sadlen.

  Fortøj
  Rem der går rundt om hestens bringe, og forhindrer sadlen i at glide
  tilbage.

  Følehår
  De hår hesten har mule / hage virker som en slags føleorganer og må ike
  klippes. Disse hår hjælper for eksempel hesten med at finde ting den har
  tabt på gulvet - på grund af øjnenes placering, er det ikke muligt for
  den at se, når hovedet er bøjet mod jorden.

  Gamacher
  Gamacher beskytteren mod slag og strygninger på en lille, men væsentlig,
  del af hestens ben, nemlig piber og kodeled. Gamacherne kan være lavet af
  stof / neopren, med læderforstærkning, samt velcrolukning / spændelukning
  - eller lingende materialer.

  Glidetøjle
  Hjælpetøjle der har til formål at få hesten til at bøje i nakken og
  samtidig træde ind under sig. Glidetøjlen bør kun anvendes af meget
  erfarne ryttere, da den nemt kan skabe en illusion, af en hest der er til
  bidet - i situationer hvor dette ikke er tilfældet. Glidetøjlen sættes
  fast i gjorden, går herfra op gennem den ene bidring op til rytterens
  hånd, og derfra tilbage til gjorden, hvor den igen gøres fast, gennem den
  modsatte bidring.

  Hackamore
  Et hovedtøj hvor der ikke bruges bid, men istedet indvirker på hestens
  næseryg.

  Indfodet
  Ved indfodet benstilling føres hoven frem i en bue udad (hesten
  "biljarderer"). Her ved belastes hoven skævt, i det hovens yderside bærer
  størstedelen af vægten.

  Jagtridning
  Jagtridningen stammer tilbage fra den engelske overklasse, der brugte
  denn form for ridning som tidsfordriv og underholdning. Groft taget kan
  jagtridning sammenlinges med en slags fælles terrænspringning. I gamle
  dage gik jagten ud på, at jage en ræv man forinden havde sluppet fri. Til
  at opsnuse rævens spor, havde man en flok jagthunde til hjælp. Idag går
  det mere civiliseret for sig, da man nu har skiftet den levende ræv og
  hundene ud med en "master". Masteren må ikke overhales under jagten. I
  Danmark er Hubertusjagten der afholdes hvert år den første søndag i
  November, i dyrehaven i København, den mest kendte.

  Kandar
  Trense med 2 bid (et underlagsbid og et stangbid) og 2 tøjler.
  Kandarhovedtøjet bør kun bruges af erfarne ryttere på veluddannede heste.

  Klipning
  Om vinteren klippes mange heste for at undgå, at de svder for meget under
  træning. De almindeligste klipninger er Jagtklipning, Tæppeklipning og
  skalgeklipning.

  Knæpuder
  Puder forrest på sadelklapperne, som hjælper til at holde rytterens ben i
  den korrekte position.

  Koldblod
  En koldblodshest er betegnelsen for en kraftig arbejdshest. Disse har
  ofte en venlig natur og et roligt temperament.

  Kolik
  Ordet dækker over alle former for mavepine hos en hest. Ofte forårsages
  kolik af for hurtige foderskift, forstoppelse og lign. I alvorlige
  tilfælde kan kolik udvikle sig til tarmslyng, der ofte ender med dødlig
  udgang. Dog er sygdommen ofte i sig selv alvorlig.

  Krybbebidning
  En unode der ofte skyldes kedsomhed eller stress. Ved krybbebidning
  sætter hesten fortænderne mod hård kant - eller lign. - og suger luft
  ind, hvilket frembringer en gurglende lyd. Pga. luftslugningen har
  krybbebidere øget risiko for kolik og tarmslyng; øget slid af tænderne er
  heller ikke ualmindelig hos krybbebidere.
  klokker
  Benbeskyttelse, laves enten i neopren eller gummi, der beskytter hestens
  koder, hvis den f.eks. har tendens til at træde sig i koderne eller
  f.eks. træde skoene af sig skoene af under ridning eller på fold.

  Man
  De lange hår på hestens hals.

  Manke
  Den hårde benkam foran sadlen.

  Martingal
  Rem som går fra gjorden op mellem forbenene, igennem halsremmen og er sat
  fast til tøjlerne. Martingalen giver rytteren extra kontrol over hesten,
  når hesten springer, slår fra eller stikker hovedet op. NB! Formålet med
  martingalen er ikke at få hesten til at gå til bidet.

  Schenkel
  Rytterens ben fra knæet og nedefter. Rytterens ben fra knæet og opefter,
  betegnes ofte som "den øvre schenkel".
  Schenkelvigning
  Dressurøvelse hvor rytteren ved hjælp af tryk fra den indvendige schenkel
  får hesten til at bevæge sig væk fra denne. Hesten skal kun være stillet
  svagt, med let bøjning i nakken og ingen bøjning i ryggen, til den side
  den bevæger sig til. Schenkelvigning kan både udføres i skridt og trav,
  og er medvirkende til at gøre hesten mere smidig og elastisk i
  dressurarbejdet.
  Show
  Blanding af konkurrence, opvisning og heste kåringer.
  Sikkerheds knude
  Knude som heste altid bør bindes med, kan løsnes på få sekunder i en
  nødsituation
  Sikkerheds lås
Metalkroge der sidder under sadelklapperne, hvorpå stigremmene hænger.


  Spat
  Spat er en kronisk betændelse i hasens glideled, der kan medføre halthed
  og nedsat "holdbarhed". Dog kan hesten samtidig også have sygdommen hele
  sit liv, uden det nogensinde viser sig.

  Sur stråle
  En hovlidelse der foråsages af dårlig hovpleje. Sur stråle viser sig ved
  at strålen bliver klæbrig og ildelugtende - den "rådner". Sur stråle
  behandles med blåsten / blåstenssalve.

  Suge på bidet
  Betegnelse for når hesten lægger sig korrekt på bidet, og samtidig bruger
  ryg og bagpart korrekt; således at bagparten fungerer som hestens "motor"
  og ridningen bliver smidig, løsgjort og uden spændinger.

  Tage igennem på tøjlen
  At tage et tøjletag der afstedkommer, at hesten "slipper" en evt.
  spænding i halsen eller andre steder. Det kan være af forskellig
  styrke/varighed, men resultatet er det samme.

Mange belønner deres hest for at være »vild« når smeden er der. De klapper
og roser nemlig hesten- det er forkert.
En veltrænet hest gør beslagsmedens arbejde meget lettere. Men det hesten
lærer i forbindelse med smedearbejdet er også nyttigt i andre situationer,
både når du arbejder med din hest til fods, og når du rider på den.
Jeg undrer mig ofte over, hvorfor arbejdsskader hos beslagsmede ikke er
mere almindelige, end det er tilfældet. Så vidt jeg kan se er det ikke på
grund af hestenes adfærd men snarere til trods for deres adfærd. I tidens
løb har jeg hørt mange beretninger om, hvordan ejere af mere eller mindre
vilde heste direkte belønner deres farlige adfærd ved at »berolige« dem og
klappe dem på de forkerte tidspunkter.
Hesteejerne er mere optaget af hestens følelser end af smedens sikkerhed.
Nogle gange er smeden selv ansvarlig for hestens adfærd. Et kort øjebliks
manglende tålmodighed og en temperamentsfuld irettesættelse kan resultere
i
en langvarig association mellem smed og frygt. Smedeuddannelsen burde
inkludere lidt om, hvordan heste lærer; fx at jo længere tid der går
mellem
en straf og hestens forkerte adfærd, desto mindre er chancen for, at
hesten
er i stand til at forbinde straffen med sin adfærd. Og nøjagtigt det samme
gæler med belønning.
Men derudover bevirker straf ikke, at et dyr lærer, hvad det skal. I
bedste
fald bevirker straf kun, at dyret lærer hvad det ikke skal.
Ejerens ansvar
Din træning vil være mange gange mere effektiv, hvis den foretages stille
og roligt, frem for at den foregår under stadig kamp.
Du må ikke glemme, at træning er et spørgsmål om at lære hesten noget. Det
er ikke et spørgsmål om at få hævn eller at vinde over hesten. Hvis din
hest under træningen reagerer forkert, er det eneste du ønsker at opnå, at
den reagerer anderledes.
Derfor består træningen i at tillade en bestemt adfærdsreaktion og ikke at
tillade andre. Men en del af problemet for smeden er, at hans arbejde er

fysisk anstrengende, at hans tålmodighed kan være lidt tyndslidt efter at
have skoet et antal vanskelige heste og ponyer.
Derfor er det ene og alene ejerens eller trænerens ansvar at sørge for, at
hesten står roligt under smedearbejdet. Det er ikke smedens ansvar.
Få kontrol over hesten ben
Når man tænker over det, består opgaven i at holde hestens ben stille, at
reducere dens opmærksomhed på omgivelserne og at holde dens krop afslappet
og eftergivende.
I langt de fleste tilfælde bevirker din kontrol over hestens ben, at den
også slapper af og bliver eftergivende. Dens spænding vil forsvinde, når
den har lært at give en tydelig respons på signalerne til at gå fremad og
at stoppe. For at opnå den bedste kontrol over hesten er det en fordel at
have en trense på den, eventuelt et hingstebid. Grime og træktov er
sjældent nok til at kontrollere hesten fuldstændig.
Forberedelse
Til træningen kan lægges et trense på hesten, eventuelt et hingstebid. Når
der
benytter et hingstebid, gøres træktovet fast til både hingstebid og
grime.  Stil dig foran hesten med front mod den, enten på dens højre
eller venstre side. Under smedearbejdet skal jeg kunne stå på samme side
som smeden, ud for hestens hoved.
På den måde kan jeg beskytte smeden mod hestens bagpart og bagben, hvis
den
pludselig drejer ind mod ham. Når jeg står med front mod hesten, holder
jeg
den med den hånd der er nærmest hesten.
Jeg holder i træktov eller tøjler, ca. 10 cm fra hestens underkæbe, med
tommelfingeren opad. Din smed vil som regel fortælle dig, hvor han helst
vil have, at du står, og han er den der bedst kan bedømme det. Men på
denne
måde har du mest kontrol over hesten, i stedet for at du står længere væk
med et langt tov imellem dig og hesten. Du skal have fornuftigt tøj på,
især fornuftigt fodtøj. Du skal træne med hesten på det sted,
smedearbejdet
finder sted. Der skal være rigeligt med plads til siderne og i øvrigt være
sikkert. Fx må gulvet ikke være glat.
Og endelig skal du tage opgaven alvorligt og koncentrere dig om den, især
når det drejer sig om en ung eller en vanskelig hest. Lad være med at
blive
for optaget af at snakke med smeden, så du ikke kan koncentrere dig om
hesten og gribe ind på det rette tidspunkt, hvis det skulle blive
nødvendigt. At korrigere hestens adfærd på det rette øjeblik er en
forudsætning for at træne en hest.
Det hele hænger sammen
> Det betyder, at træningen skal baseres på belønning, ikke på at hesten
danner associationer. Du skal lære hesten at reagere på ophør af tryk,
ikke
på kommandoer eller andre signaler, som ikke kan forstærkes og som ikke
har
en helt specifik betydning.
Husk at den mest effektive belønning her er ophør af tryk, den såkaldte
negative forstærkning. Derfor er det vigtigt at fokusere på hestens
reaktion og at belønne den ved et tydeligt ophør af tryk i samme øjeblik,
hesten viser den rigtige reaktion. Du må huske på, at trykket fra biddet
som hesten udsættes for under ridningen, svarer lidt til at blive klemt på
struben, at blive kvalt i en let grad, således at et ophør af trykket
føles
som en befrielse og virker som en belønning. Hvis du var ved at blive
kvalt, ville det eneste, du ville være interesseret i, være at slippe for
trykket. Et klap på skulderen eller noget lignende virker ikke som en
belønning.
Det er naturligvis rigtigt, at nogle heste vænner sig til trykket på
underkæben fra biddet eller til trykket fra schenklerne, men det beror på
forkert træning og viser blot, at heste er gode til at vænne sig til
smerte
eller ubehag. Inden for psykologien kaldes tilvænning til smerte eller
ubehag forårsaget af et konstant tryk 'tillært hjælpeløshed'.
Under heldige omstændigheder reagerer hesten ved ikke at reagere på
trykket. Den bliver »døv« for tøjle- eller schenkelhjælpen. Under mindre
heldige omstændigheder kan hesten udvikle adfærdsproblemer forårsaget af
konflikt.
Problemet er ikke trykket fra bid eller schenkler, men det manglende ophør
af tryk, når den har vist den korrekte reaktion.
Hvis din hest er sløv for tøjlerne, træn standsning gentagne gange og vær
meget påpasselig med at give efter i samme øjeblik, dens ben går
langsommere eller standser, og tillad den at strække halsen en smule
fremad. Med mindre din hest er helt fri for tryk, smerte eller ubehag i
forbindelse med dens reaktion på standsningen, vil du have problemer på
andre områder, også under smedearbejdet.
At stoppe og at gå fremad
Det første jeg træner med en hest er, at den adlyder på et let tryk fra
tøjlerne. Selvom jeg lærer den at blive ført korrekt, er det hestens
stop-respons, der er den vigtigste i denne situation. Hvis en hest har en
tendens til at sparke, gør den det næsten altid samtidig med, at den går
et
eller flere skridt fremad.
Derfor skal vi være i stand til at standse den med det samme, og ikke
efter
den er gået 10 m væk.
Når du bruger tryk, skal du altid huske at benytte så meget tryk, som
modstanden fra hesten kræver, og du skal blive ved med at udøve tryk, så
længe hesten ikke giver den rigtige respons. Men husk, at det er lige så
vigtigt at ophøre med trykket i samme øjeblik, den reagerer rigtigt. De
fleste problemer med træning opstår, når man ikke er tilstrækkeligt
opmærksom på disse forhold.
Derfor bør du øve at føre hesten fremad et skridt ved at trække tøjlerne
fremad, derpå at standse ved at føre tøjlerne bagud, og endelig et enkelt
skridt baglæns. Hvis du ønsker, at hesten skal gå flere skridt baglæns,
skal du give et tegn for hvert skridt, dvs. trykke bagud og ophøre med
trykket så snart den reagerer, derpå endnu et tryk for næste skridt, ophør
af tryk osv. Du må ikke blive ved med at trække bagud, til hesten har gået
hele distancen og så først dér ophøre med trykket.
En anden ting der er vigtig er, at du ikke trækker fremad og derpå bagud
uden at ophøre med trækket et kort øjeblik. Husk at belønne skridtet
fremad
med et ophør af trykket, inden du signalerer at hesten skal gå baglæns.
Generelt bør du ikke standse en hest mere, end at den går fra en gangart
til den næste, altså fra galop til trav, fra trav til skridt eller fra
skridt til stop (med mindre selvfølgelig at den er ved at stikke af fra
dig). Ellers kan din træning af hesten blive unødigt hård og bevirke, at
den kommer i konflikt med træningen. Når du træner et skridt fremad og et
tilbage, bør du kontrollere at hesten reagerer på dit tøjlesignal og ikke
på, om du går fremad eller tilbage. Det gør du bedst ved, at du selv står
stille. Det er vigtigt, at det er signalet fra tøjlen, den reagerer på, og
at den ikke blot lærer at følge efter dig.
Fuld kontrol med let tryk
Mit mål er at sikre, at jeg har fuldstændig kontrol over biddet, således
at
jeg kan standse hesten i at gå blot en tomme fremad ved et let træk i
tøjlerne. Trykket fra biddet skal helst være så let, at det kun virker på
læberne, ikke på selve underkæben, og hesten bør ikke forkorte halsen, når
den reagerer på signalet.
Når en hest er farlig at sko, reagerer den oftest ved at gå fremad i et
forsøg på at løbe væk. Derfor er det vigtigt at være parat til at standse
hesten fuldstændigt og på stedet, altså inden den når at bevæge sig
fremad.
På denne måde er det også muligt at reducere hestens tendens til at
sparke,
eftersom det at sparke er en måde at udtrykke flugtadfærd på. Dette
betyder
i praksis, at hvis hesten viser tegn på at ville sparke, kan jeg i mange
tilfælde forhindre det ved at vibrere biddet i hestens mund.
Hesten må ikke se sig omkring
Når en hest undviger en fare ved at vige eller springe til siden, opnår
den
at fjerne det, der truer den, af syne. Det, ikke at have fokus lige
fremad,
er en vigtig forudsætning for en frygtreaktion. At dreje hovedet væk er
forudsætningen for at dreje væk, som igen er forudsætningen for at løbe
væk. I langt de fleste tilfælde starter denne rækkefølge med hoveddrejning
(fokus), og hvis den ikke standses, spreder den sig til skulderen, der
drejes væk, og igen, hvis den ikke standses, spreder den sig videre til
bagparten, idet hesten løber væk. Omvendt er det muligt at bevare hestens
fokus ved små lette ryk i tøjlerne i modsat retning af hestens bevægelse,
og at ophøre med rykkene så snart hesten ser lige fremad igen. Ved at
forhindre hesten i at se sig omkring bliver den ikke alene hurtigere rolig
men også mere lydig, så kontrol over dens fokus er meget vigtigt.
Hovedet ned

Du kan berolige hesten yderligere ved at få den til at sænke hovedet, så
det er lavere end dens manke. Eftersom hestes evne til at tænke logisk er
meget begrænset, er de på en måde fanget af deres associationer. De er
ikke
i stand til at tænke fremad eller at ekstrapolere, sådan som mennesker er
det. At sænke hovedet betyder ikke ro for et menneske, men det gør det for
en hest. For en hest er det at stå med sænket hoved ensbetydende med ro.
Det er sådan den står, når den døser eller når den græsser. Omvendt, når
den bliver urolig eller opskræmt over et eller andet, løfter den hovedet
og
holder det løftet. At sænke hovedet på en hest indgyder den ro. Det hvide
i
dens øjne forsvinder, den blinker mindre, og dens ører slapper af. Når
hestens nakke er lavere end dens manke, slapper den mere af, fordi det
minder den om at græsse eller at døse. Hvis den bliver spændt, løfter den
automatisk hovedet, så det at stå med løftet hoved associerer den med at
være spændt. Det er det samme vi ser under ridningen, når hesten går med
hoved og hals fremad og nedad. Når den går med nakken lavere end manken,
bliver den roligere, løs, og ryggen skydes op, således at den bærer
rytteren bedre.
At sænke hovedet på en hest gøres ved at trække tøjlerne lodret nedad mod
jorden og at give efter, så snart den sænker hovedet blot et lille stykke.
Hvis den gør modstand, træk skiftevis i den ene og den anden tøjle, så du
rokker dens hoved. Husk at give efter i samme øjeblik, den giver den rette
respons. Efter få gentagelser vil hesten lære, at bevægelsen nedad er det,
der får trykket til at forsvinde, og den vil begynde at sænke hovedet mere
og mere for hver gentagelse.
Det er vigtigt, at hesten lærer at reagere under alle betingelser. Det er
ikke ualmindeligt, at du kan sænke hovedet på hesten, men så snart smeden
begynder at hamre på dens hov, løfter den hovedet igen, og træningen har
ingen effekt. Derfor er det vigtigt at lære hesten at vise reaktionen
under
alle forhold. Når den har lært at sænke hovedet på blot et let signal,
forsøg at slå med pisken på jorden et stykke fra dens hoved. Når du er i
stand til det, uden at den løfter hovedet, forsøg at daske den ganske let
på dens hove og dens kodeled. Og når den har vænnet sig til det, få en
hjælper til at løfte ben på den og at hamre på dens hove, mens du holder
dens hoved lavt. Når smeden udfører sit arbejde, er det tilstrækkeligt at
holde hestens hoved lavt, da den så har lettere ved at holde balancen. Men
under træningen bør du stile efter, at den sænker hovedet helt ned til
jorden. Husk at øge trækket nedad i samme øjeblik den løfter hovedet, men
vær lige så hurtig med at give efter, når den holder hovedet lavt.
Det, vi stiler efter, er at holde hestens hoved lavt, lige meget hvad
smeden foretager sig. Når smeden løfter dens ben, og når han begynder at
hamre, selv hvis han lægger en varm sko på hoven og det begynder at ryge
og
at lugte, skal dens hoved være lavere end dens manke, og dens fokus skal
være rettet lige fremad.
t fjerne spænding
Når smeden eller din hjælper løfter hestens ben, er det vigtigt at sørge
for, at dens ben er afslappet og løst, ikke tungt og stift. Den må heller
ikke bevæge benet endsige sparke. Og det er i denne situation, at biddet i
hestens mund er en uvurderlig hjælp. Du skal få smeden eller din hjælper
til at fortælle, hvor afslappet hestens ben er. Det er dit job at vibrere
biddet i samme udstrækning, som hesten spænder. Jo mere spændt den er, jo
mere vægt den lægger på det løftede ben, desto mere skal du vibrere
biddet.
Dette er en vigtig måde at ændre hestens adfærd på, hvis den har det med
at
lægge vægt på det løftede ben. Vibrationerne i dens mund er den negative
forstærkning af dens adfærd. Men det er vigtigt, at du får besked, så
snart
den tager vægten af benet, så du kan belønne den ved at ophøre med
vibrationerne. Så snart hesten bliver tung for smeden, vibrerer du biddet
hurtigt men blidt fra side til side med en hastighed af ca. fem
vibrationer
pr. sekund. Læg mærke til princippet om negativ forstærkning, beskrevet i
sidste nummers artikel. Det er vigtigt at blive ved med at vibrere biddet,
så længe hesten spænder. Endvidere skal du intensivere ubehaget ved
vibrationerne, hvis den bliver mere spændt. Men det vigtigste er at ophøre
med vibrationerne, når hesten bliver mindre spændt eller slapper helt af.
Husk på, at det er ophøret af de ubehagelige vibrationer, der er
belønningen af hesten for korrekt adfærd.
Hvis hesten bliver voldsom og sparker eller trykker sit ben til jorden,
således at den bliver fri for smeden (hvilket i sig selv er en belønning
for hesten), er det yderst vigtigt at vibrere biddet så kraftigt, at den
tager et eller helst flere skridt baglæns. Vær krævende og konsekvent i
din
irettesættelse af hesten. Lad være med at undskylde dens adfærd. At sparke
ud eller at tage benet til sig er farlig adfærd, der let kan beskadige en
smed. Enhver adfærd hos en hest, som udsætter andre for fare, er
uacceptabel. Derfor er det særdeles vigtigt at gennemføre træningen i et
sådant omfang, at smedearbejdet kan gennemføres problemløst. Og hvis
hesten
hører til den slags, der giver alvorlige problemer, er det nødvendigt at

tilbage til grundtræningen og at gentage denne, indtil hesten reagerer
korrekt på de lette signaler - både hvad angår at stoppe og at sænke
hovedet. Ikke alene får du derved en lydig og sikker hest ud af det. Du
får
også en hest, som smeden ikke har noget imod at sko eller at beskære.
Smedearbejdet er hårdt nok i sig selv. Der er ingen undskyldning for at
gøre det værre, fordi hesten ikke er veltrænet.
Når du har trænet din hest i at stå stille og at se lige fremad med sænket
hoved, vil du bemærke, at dens krop udstråler afslapning. Hesten har ikke
underkastet sig, den er blot afslappet, fri for stress og konflikt. Og den
virkelige gevinst ved træningen er, at du også vil mærke fremskridt på
andre områder af hestens adfærd. De reaktioner, du træner i forbindelse
med
smedearbejdet, er de samme reaktioner, der er brug for i al træning af din
hest.

Følhopper

Konkurrencebrug uanset art er meget belastende for den drægtige eller diegivende hoppe. Den drægtige hoppe må derfor kun deltage i stævner indtil 5 måneder før planlagt foling og igen 4 måneder efter foling. Føl må hverken medtages på konkurrencebanerne eller være borte fra hoppen i længere tid end 2 timer.

Indlæring gennem Association:

- Hesten kan lære ved at kombinere to signaler eller hændelser og dette kaldes indlæring gennem association.

- De to signaler skal forekomme samtidigt for at kunne blive kombinerede

- Indlæringen kan være positi f.eks.  ved at kombinere et klem og en antrukken lænd med at gå frem.

Og negativt ved at kombinere et hegn og et elektrisik stød med ikke at skulle røre ved hegnet.

- Indlæring gennem association kaldes også klassisk beringning

- Hesten lærer i naturen gennem association

Indlæring gennem forstærkning:

- Indlæring gennem forstærkning kaldes operant betingning.

- Der er to former for forstærkning: positiv og negativ

- En positiv forstærkning f.eks. kan være en ros, et stryg på halsen eller en godbid.

- En negativ forstærkning består i at ophøre med en hjælp f.eks. at give efter på tøjlen eller ophører med et schelkeltryk.

- Både en positiv og negativ forstærkning er en belønning

- En negativ forstærkning virker mere som belønning end en godbid eller et klap (positiv forstærkning).

- For at forstærkningen skal virke skal gives med det samme, den rigtigt adfærd vises.

- Det at give forstærkningen i det rigtigt øjeblik kaldes timing.

Eksempel på negativ forstærkning:

- Ophøre med schenkeltryk, når hesten går frem

- Ophøre med anholdning i tøjlen og sædet når hesten standser

- Rytteren skal altid være bevist om den negative forstærkning, således at hesten belønnes for korrekt adfærd.