RM 4
3101-2012
Pessoa bid
Det er hensigtsmæssigt at bruge en pisk til heste, som ikke er redet ret meget for at understøtte den fremaddrivende schenkel- og sædeindvirkning samt til heste, som ikke reagerer tilstrækkeligt på schenklerne.
Pisken kan også bruges til at forbedre bagpartens aktivitet
Dressurpisken holdes lidt nede på skaftet, så den er i balance.
Dressurpisken holdes så den nederste ende peger skråt bagud og nedad hen over rytterens lår. Den bruges lige umiddelbart bag rytterens schenkel.
Ved at lægge pisken på hestens skulder kan forstærke den støttende eller den sideførende hjælp.
Længden på en dressurpisk er 110 cm og 75 cm på en springpisk.
Koldboldhest:
er avlet som en brugs og arbejdshest, der typisk har et roligt temperament og at den oftest er tungt bygget med stort hoved store hove og kraftige muskler.
Islænderen:
islænderen oprindeligt er en koldblodshest der klarer den barske natur på island ved at være nøjsom og robust, og at den er avlet som transportdyr.
Islænderen er en speciel race, der ofte har anlæg for 5 gangarter, de 2 ekstra gangarter er pas og tølt.
Fuldblodhest:
er avlet med anlæg for udholdenhod og hurtighed, og at den er fint bygget med lille hoved, slange lemmer og små hove.
Varmblodhest
er en blandingsrace, der er specielt avlet til ridebrug.
Dressurhest:
skal have et godt bevægelsesmønster med en ren 4 taktet skridt, en rummelig 3 taktet galop og en taktfast 2 taktet trav.
Skal være arbejdsvillig, have et godt temperament samt have velformede hove og tørre lemmer for ikke at slide sig selv op.
Passe til rytteren i både størrelse og temperament.
Distancehest:
først og fremmest er sund og rask, og at alle raver kan benyttes.
Skal kunne komme af med varmen, hvorfor en stor, tung eller fed hest vil kunne have problemer.
Skal have et godt sadelleje, lange slanke muskler med en ikke for lang ryg og hovene skal være gode og stærke.
Er vågen og opmærksom af temperament, den skal have gå på mod og kunne færdes i al slags terræn.
Springhest:
formår at springe med et kraftfuldt afsæt i bagvenene, at den under springet lukker forbenene sammen uden at føre dem ind under sig, og at den ligeledes trækker bagbenene op uden at føre dem ind under sig.
Er energisk og arbejdsvillig, at hesten skal kunne koncentrere sig i uvante omgivelser og situationer.
For at springe fejlfrit skal den have den rette blanding af mod og forsigtighed.
Har en god og rummelig galop og den er i god balance, regulerbar og styrbar.
For at kunne klare belastningen skal have en korrekt benstilling og at den optimale springhest er smidig og muskuløs med en ikke for kort lænd.
Sportskørehest:
har et godt temperament og 3 gode gangarter, at den er smidig modig og selvstændig men dog samarbejdsvillig. Samt at aller racer kan bruges til kørehest afhængigt af hvordan den bruges.
Voltigeringshest
har et roligt temperament, en god taktfast galop og gerne over 170 cm i stang.
Reininghest:
skal have et roligt temperament og kunne abstrahere fra de øvrige omgivelser, mens den arbejder.
Er meget adræt og kan accelerere ekstremt hurtigt samtidig med, at den skal kunne stå helt stille og afslappet mellem øvelserne.
Har bæring fra ryggen og at den i samling bærer halsen på samme niveau som ryggen.
Er følsom for hjælperne og kan rides udelukkende ved hjælp af ben, vægt og en fuldstændig løs tøjle uden direkte kontakt til munden.
Er en lille kompakt hest med en veludbygget bagpart, hals og hoved er lavt sat samt at krydset ikke er for langt.
Tryk/ ophør af tryk:
En hest lære at gå fremad ved:
- først at give et signal (f.eks. et let træk fremad i tøjler eller træktøj)
- Evt. at forstærke signalet (stærkere træk)
- at ophøre med at trække, når hesten reagerer korrekt.
-at det er ophøret af trækket der er belønningen til hesten for at reagere korrekt.
01-02-2012
Militaryhest:
skal være modig og have gå på lyst med et styrbart temperament.
Skal ikke være for tungt bygget og de bedste heste typisk er forædlet. De vigtigste egenskaber er udholdenhed,
stor lungekapacitet, smidighed og adræthed.
Skal have gode gangarter med anlæg for dressur, samtidig med den skal have springkapacitet og taksationsevne.
jagthest:
Skal være modig og tillidsfuld til sin rytter.
Være fysisk stærk og have anlæg for spring.
Rideskolehest:
skal have et roligt temperament og den skal kunne magte flere forskellige rytter.
Skåner sig selv og sin ryg ved ikke at gå med stort rygsving, hvilket også er til fordel for de knap så øvede rytter.
Typisk er lidt oppe i årene, er veltilredet uden at være super følsom for hjælperne, psykisk robust og med et venligt gemyt.
Galophest:
skal have et fighterinstinkt, som får den til at ville løbe forrest.
Skal være let at styre via biddet og have et roligt temperament, således at den ikke hidser sig op under præsentation og opvarmning.
Typisk er de ædle hesteracer (engelsk fuldblod eller arabere) og at det kun er disse der benyttes til professionelle galopløb.
Travhest:
skal have en god psyke og at dens temperament helst skal ligge over middel, samtidig med at den skal være styrbar.
Er lang over ryggen, har en stærk bagpart, velstillede ben og lige hove og ikke er specielt stor (160 cm).
Skal have en god kondition og stor lunge kapacitet.
Rytterens ansvar for hestens trivsel og velfærd i forbindelse med deltagelse i stævner:
Hesten skal under transport fodres og vandes hyppigt samt sikres god renlig holdelse og ventilation.
Har pligt til at sætte sig ind i og overholde alle lovmæssige krav til transport af hesten.
Det er både uetisk og en overtrædelse af reglementet at give en hest stimulerende eller beroligende stoffer (doping)
Konkurrencebrug uanset art er meget belastende for den drægtige eller diegivende hoppe. den drægtige hoppe må derfor kun deltage i stævner indtil 5 måneder før planlagt foling og igen 4 måneder efter foling. Føl må hverken medtages på konkurrencebanerne eller være borte fra hoppen i længere tid end 2 timer.
Hvordan hesten lærer ved at kombinere to signaler eller to hændelser, fordi de associerer dem med hinanden.
-Hesten kan lære ved at kombinere to signaler eller hændelser, og dette kaldes indlæring gennem association.
- De to signaler skal forekomme samtidigt for at kunne blive kombinerede.
- Indlæringen kan være positiv eller negativ, f.eks. positiv ved at kombinere et klem og en antrukken lænd med at gå frem.
Og negativ ved at kombinere et hegn og et elektrisk stød med ikke at skulle røre hegnet.
- Indlæring gennem association kaldes også klassisk betingning.
- Hesten i naturen overvejende lærer gennem association.
Indlæring gennem forstærkning kaldes operant betingning:
- Der er to former for forstærkning: positiv og negativ
- At en positiv forstærkning f.eks. kan være en ros, et stryg på halsen eller en godbid.
- En negativ forstærkning består i at ophøre med en hjælp f.eks at give efter på tøjlen eller ophører med et schenkeltryk.
- Både en positiv og en negativ forstærkning er en belønning.
- En negativ forstærkning virker mere som belønning en en godbid eller et klap (positiv forstærkning)
- Forstærkningen for at virke skal gives med det samme, den rigtige adfærd vises.
- At det at give forstærkningen i det rigtige øjeblik kaldes timing.
- Negativ forstærkning i ridning:
- at ophører med schenkeltryk når hesten går frem.
- at ophører med anholdning i tøjlen og sædet, når hesten standser.
Hvordan vænner man en hest til at være adskilt fra andre heste.
- Tilvænningen til at være alenen skal ske gradvist og langsomt.
- Hesten tilvænnes ved at blive ført væk fra de andre heste først i kort tid og på kort afstand, dernæst i længere tid og på større
afstand, efterhånden som den trænes.
Vænne hesten til farlige ting:
- En hest vænnes til ting og situationer den er bange for ved at:
- føre eller ride hesten imod genstanden
- standse den, hvis den viser uro
- gentage øvelse, indtil hesten bevarer roen i nærheden af genstanden
Det er vigtigt at gå langsomt frem i stedet for at "overrumple" hesten, da hesten ellers kan ende med at blive
mere bange for genstanden eller situationen.
Vænne hesten til plastik:
Gå gradvis frem ved:
- at når hesten føres hen i nærheden af plastik, standses der når, den begynder at vise tegn på at være urolig.
- hele tiden at holde hesten på så sikker en afstand af plastikken, at hesten kan beroliges og bekæmpe flugtinstinktet.
- at føre hesten nærmere plastikken, når den bliver rolig og har accepteret den nuværende afstand.
Vænne hesten til trafik;:
- Man skal først konstatere om hesten er bange for noget, og at dette skal undersøges gradvist et sikkert sted.
- Hvis det konstateres, at hesten f.eks. er bange for lastbiler, må man prøve at gennemføre en gradvis tilvænning.
- De første ture på hesten i trafikken skal ske på en rolig vej, hvor trafikken er langsom og ikke for tung
- At det på de første ture er en god ide at benytte sig af flokinstinktet og have en rolig og trafikvant hest med som støtte.
Hjælpe og indspændingstøjler:
- En martingal er ikke en indspændingstølje, men en hjælpetøjle.
- En martingal kun skal indvirke på tøjleføringen, når hesten går med hovedet holdt over hoftehøjde.
- En glidetøjle er en hjælpetøjle der kræver så stor teknisk kunnen, at den kun må anvendes med professionel hjælp.
- En glidetøjle må kun bruges kortvarigt af meget rutinerede ryttere og i en let grad til "vise hesten vejen
" til at holde hovedet korrekt.- Indspændingstøjler og chambon må kun indvirke når hesten ikke går korrekt.
- Indstændingstøjler og chambon primært skal bruges til at skåne hestens ryg og mund under ridning med den knap så rutinerede rytter, og
at de ikke må bruges som et middel til at samle en hest.
Ridning med sporer:
Sporer anvendes, hvis det er nødvendigt at understøtte og præcisere schenklens indvikrning
At sporen kun anvendes kort og præcist og aldrig uafbrudt
At sporen anvendes som association til schenklens tryk, hvis hesten ikke reagerer på schenklen alene.
Trailerlæsning:
Til trailerlæsning skal der benyttes følgende udstyr:
- Grime med trætov for at kunne holde hesten
- Solidt fodtøj hvis hesten skulle komme til at træde på en.
- Handsker for at have et bedre greb om træktovet.
Rækkefølgen af handlinger ved læsning:
- Hesten føres ind i traileren
- Bommen fastgøres bag hesten
- Hesten bindes fast fortil
Rækkefølgen af handlinger ved aflæsninger
- Hesten bindes op fortil
- Bommen fjernes bag hesten
- hesten føres lige ned af rampen for ikke at komme til skade.
Vaccination af hesten:
- en konkurrencehest skal vaccineres od influenza
- influenzavaccinationen består af en basisvaccination (2 gange med mellem 3 uger og 3 måneders mellemrum) og derefter revaccination inden for 365 dage.
- Overholdes revaccinationen ikke, skal der startes forfra med en basisvaccination
- hesten ofte bliver vaccineret mod stivkrampe sammen med influenzavaccinationen.
Kværke:
Kværke er en meget smitsom sygdom, som viser sig ved hævelse mellem underkæbens grene og høj feber
Kværke er en alvorlig sygdom, der kræver dyrlægetilsyn samme dag.
Kværke er meget smitsom, og at personer, der har været i berøring med hesten, skal tage bad og skifte tøj, før de må være i berøring med andre heste.
Hvis der er kværke i stalden, skal stalden i karantæne og heste må ikke føres til stalden eller væk fra den.
Heste fra en stald med kværkeudbrud ikke kan starte stævne hos andre.
nyreslag:
Nyreslag er ophobning af mælkesyre i bagpartens muskler.
Hvis hesten efter ridning pludselig nægter at flytte sig, sveder meget og spænder over krydser, kan den have fået nyreslag.
En hest med nyreslag må ikke røre sig overhovedet, men om nødvendigt skal transporteres på stald.
At en hest med nyreslag skal have lov til at blive stående, krydset tildækkes og dyrelægen tilkaldes, hvorefter den typisk skal have en længere hvilepause.
Hedeslag:
Hedeslag er, når hesten ikke kan komme af med varmen enten på grund af vejret eller det, den præsterer.
Heste med hedeslag typisk bliver sløve, apatiske og "fjerne
", de kan begynde at vakle og vil gerne lægge sig
Et hedeslag behandles ved at trække hesten ind i skyggen, tage en evt. sadel af, dække dens hoved, hals og ryg med kølige
genstande ( fx græs eller en våd trøje og give den adgang til væske.
02-02-2012
Ponykategorier:
I måler 140,1-148,0
II måler 130,1-140,0
III måler under 130,00
Der tilægges 1 cm til målet hvis ponyen har sko på
Vurdering af hestens bevægelsesmønster:
I skal kunne vurdere om heste går, står og bevæger sig normalt:
- om hesten under rytter viser tydelige tegn på halthed
- om hesten uden rytter viser tydelige tegn på ændringer i sit bevægelsesmønster
- om hesten under rytteren viser tydelige ændringer i sit bevægelsesmønster
Soignering:
Eksempler på forskellige former for soignering alt efter race, anvendelse og opstaldningsforhold.
F.eks. nordbaggens klippede strit man, dressurhestens hale der er klippet i siderne og den
langhåret hest på døgnfold.
- Det kan være nødvendigt at klippe hesten hvis den sveder meget under ridning eller den anvendes til
konkurrencebrug.
-Ved deltagelse i konkurrence skal hesten præsentere sig bedst muligt ved:
- At pelsen og hovene er rene og pæne
- at manen evt. er flettet og rullet i små rosenknopper
- at halen enten er flettet oppe ved haleroden eller at halehårenen er klippet på siden af haleroden
- at forvoksede kastanier er knækket/pillet af.
Hesten skal lære aktiviteter:
- Det at gå med en rytter på ryggen er noget hesten skal lære.
- Det kræver god kondition samt træning af hesten at gå samlet
- Hesten skal gradvist vænnes til læsning/kørsel med trailer
- Hesten gradvist skal vænnes til ridning i trafik og natur samt konkurrencedeltagelse.
Vaccination af hesten:
- at der ved konkurrencer og andre aktiviteter med heste fra forskellige steder er krav om vaccination af heste mod influenza
- at vaccinationer skal foretages af en dyrelæge
- at en hest først skal basisvaccineres med 2 på hinanden følgende vaccinationer
- at en hest herefter for at vedligeholde vaccinationen skal vaccineres 1 gang årligt
Foder og vand i relation til arbejdsmængde:
- en hest drikker 5-12 liter vand om dagen pr. 100 kr. legemsvægt afhængig af vejret, og hvor hårdt hesten trænes
- en hests væskebehov øges ved varme, hårdt arbejde og amning af et føl.
- en hest der sveder mister i litervis af vand, der skal erstattes ved forøget væskeindtagelse
- en hest skal have ekstra foder, hvis den stadig vokser, er drægtig eller mælkeproducerende og hvis den udfører let eller hårdt arbejde.
- hesten har brug for ekstra salte/elektrolytter ved hårdt arbejde og høj lufttemperatur.
Fodring og præstation:
- hestens evne til at præstere afhænger af om den har tilstrækkelig med energi til rådighed.
- energibehovet øges med arbejdets hårdhed
- korn indeholder stivelse, der er en god energikilde ved langvarigt kontinuerligt arbejde
- en hest med manglende muskelfylde kræver ekstra proteintilskud og træning for at kunne opbygge muskler
- raps- og sojaolie opretholder et større glukose indhold i blodet, og at glukose er nødvendigt som energikilde ved maksimalt arbejde.
-hesten har brug for ekstra salte/elektrolytter ved hårdt arbejde og høj lufttemperatur
- der er forskellige foderbehov for drægtige hopper, mælkeproducerende hopper og ungheste
- heste i vækst har et relativt stort protein behov, da protein bruges til opbygning af muskler
- spring og militaryhesten udfører kraftigt arbejde i kort tid og at dette kræver et højt glukoseindhold - altså lettilgængelig energi.
- langdistance og dressurhesten udfører arbejde over lang tid, hvilket kræver at der er fedt til rådighed først og sener glukose.
03-02-2012
Hestens puls og åndedrætsfrekvens
- pulsen er det samme som, hvor mange gange hjertet slår.
- hestes normale hvilepuls for:
- Voksne heste 28-40 slag pr. minut
- Ungheste 40-45 slag pr. minut
- føl 100-120 slag pr. minut
Pulsen findes lettest ved med fingrene at finde de store pulsåre, der findes på underkæben eller indersiden af forpiberne.
- åndedrætsfrekvensen er et mål for, hvor mange gange hesten trækker vejret på et minut.
- hestens normale hvile åndedrætsfrekvens er 8-16 slag pr. minut - lidt højere for føl og ungheste
-man tællers hestens åndedrætsfrekvens ved at tælle flankens bevægelse i f.eks 15 sek. og gange med 4
Respekt og tillid til hesten:
Hesten har ligesom mennesker et personligt rum som kan overskrides,
Overskrider en rytter hestens personlige rum brydes tilliden mellem de to partner.
- hesten tildeles forskellige roller for at opfylde rytterens følelsesmæssige behov.
F.eks. legekammerat, erstatning for barn, kærlighedsobjekt eller sportsrekvisit.
- At til trods for at hesten opfylder et følelsesmæssigt behov hos rytteren, er det vigtigt at bevare respekten
overfor hesten.
- rytteren skal give hesten tillid ved at fremstå som lederen
- den gode ledelse er baseret på samarbejde med hesten, hvor der er gensidig tillid og respekt.
Harmoni mellem hest og rytter:
- ridning er et samspil mellem hest og rytter baseret på kommunikation via kroppenes spring.
- harmoni mellem hest og rytter, hviler på gensidig respekt for og lytning til hinandens signaler.
- det er rytterens opgave at lede og styre hesten i tempo og retning
- harmonien fordrer, at rytteren tilegner sig pædagogiske strategier, og at rytteren anvender disse ved konflikters opståen
- hestens indlæring af nye øvelser eller tilvænning kræver langsom tilvænning og at tilvænningsprocessen skal splittes op i delmål
frem for en forventning om, at hesten skal kunne alle trin på en og samme gang.
Konkurrenceforberedelse:
- både hest og rytters uddannelse og færdigheder skal matche de krav som konkurrenceridtet fordrer.
- hesten skal være tilvænnet læsning og kørsel før konkurrencestart
- at eksempelvis programridning skal påbegyndes i god tid før konkurrencestart (minimum 3 måneder)
- at modeltræning betyder, at tilrettelægge den daglige træning så den ligner konkurrencesituationen mest muligt
- formålet med modeltræning er at styrke hest og rytterens koncentrationsevne og tillid til hinanden i fremmede omgivelser, eksempelvis ved start i ridekonkurrence på udebane.
- træning og en grundig konkurrenceforberedelse sikrer rytteren den bedste mulige konkurrenceoplevelse/resultat.
Mentalforberedelse:
- træning i afspændingsøvelser og teknik er nyttigt til eksempelvis håndtering af konkurrencenerver
- visualisering er en mental træningsmetode, hvor rytteren genskaber en sanseforstilling i sit indre. f.eks. hvordan rytteren successivt gennemfører konkurrenceridtet.
- visualiseringsøvelser gør det muligt for rytteren at træne motoriske bevægelsesmønstre og at korrigere disse et utal af gange, således at eksempelvis en dressurøvelse er velkendt, når rytteren skal udføre den på hesten.
- visualiseringsøvelser er nyttige for opbygning af selvtillid og for kontrol af følelsesmæssige reaktioner, eksempelvis konkurrencenerver.
- træning i koncentration og koncentrationsskifte sikrer rytteren et optimalt fokus i ridekonkurrence.
- træning i opbygning af en "mental mur" er en effektiv metode til at lukke af for forstyrrelser som andre rytter m.m.
Konkurrenceplanen:
- formålet med en konkurrenceplan er at rytteren får indarbejdet gode og hensigtsmæssige rutiner i og omkring konkurrencedeltagelse
- opstillingen af målsætninger for konkurrence og at evaluering af disse sikrer kontinuerlig udvikling og dygtiggørelse af både hest og rytter
- mentalopvarmning til ridekonkurrencer er nyttige for rytterens indre psykiske ro og for det rette fokus
- aftaler og en på forhånd uddelegering af opgaver i og omkring konkurrencedeltagelse, sikrer effektivitet, og en positiv konkurrenceoplevelse for alle
involverede parter, rytter, hest, træner, forældre hjælper m.m.
Forstærkning:
Man ønsker at forstærke en ønsket adfærd:
- positiv: man tilføjer noget for at forstærke adfærden. man giver en godbid/roser, hvis hesten gør det ønskede
- negativt: man fjerner noget for at forstærke adfærden. man lægger pres på hesten for at få den til at gøre noget bestemt, når hesten gør det rigtige, fjernes presset.